Fredensborg Institution

Søg

Kontakt fritidsvejlederne:

Janne Lock Møller
Mobil: 2551 8922

Mona Hejazi
Mobil: 9132 5830

fritidsbutik@fredensborg.dk


 

 

Hvad er fritidsbutik.dk?

Fredensborg Kommunes Fritidsbutik er ikke nogen helt almindelige butik. Butikken er mobil og opsøgende, og på "hylderne" er der fritidstilbud til kommunens børn og unge.

Fritidsbutik.dk primære funktion er at hjælpe børn med at få og fastholde kontakt til en fritidsaktivitet. Samtidig vil Fritidsbutik.dk præge udviklingen af børn og unges muligheder for aktivitet i fritiden.
Fritidsbutik.dk's bestyrere, vores 2 fritidsvejledere Janne Lock Møller og Mona Hejazi, har butikken med i rygsækken, når de tager rundt på skoler og i lokalområder. Således er butikken åben, der hvor fritidsvejlederne befinder sig, men man kan til en hver tid kontakte Fritidsbutik.dk og træffe en aftale.
Fredensborg Kommune byder på et væld af fritidsaktiviteter for børn og unge, og i Fritidsbutikken har vi et samlet overblik og en mulighed for at tilbyde en personlig vejledning, der tager udgangspunkt i barnets ønsker og familiens muligheder. Fritidsbutik.dk's hjælp og vejledning er et gratis tilbud til Fredensborg Kommunes familier med børn i 6-17 års alderen. De mange aktiviteter, der formidles i Fritidsbutik.dk, foregår på normale betingelser og vilkår.
Fritidsvejlederne kommer meget gerne ud og fortæller om Fritidsbutik.dk og om de mange muligheder for en aktiv fritid. Fritidsbutik.dk tilstræber et bredt netværk og samarbejde mellem alle, der kan bidrage til et åbent og indholdsrigt fritidsliv i kommunen, herunder blandt andre foreningslivet, institutioner og skoler og boligområder